Vores Strategi
i Grænseforeningen Ungdom 2023-2028
§ 3 FORMÅLSPARAGRAF
Det er Grænseforeningen Ungdoms formål at fremme forståelse, dialog og samarbejde mellem forskellige kulturer og på tværs af grænser for at styrke det demokratibærende fællesskab.
I sit arbejde lader foreningen sig inspirere af den dansk-tyske grænseregions positive samarbejdserfaringer.
GRÆNSEFORENINGEN UNGDOM VIL
være et dansk-tysk netværk med fokus på unge med mindretalsbaggrund i Nord- og Sydslesvig, der er flyttet til Danmark.
skabe et rum for kulturmøde mellem unge fra grænselandets mindretal og unge fra den danske flertalsbefolkning.
DETTE OPNÅS VED
kontinuerligt at tilbyde lokale aktiviteter i de store studiebyer i Danmark, samt Nord- og Sydslesvig, der planlægges og afholdes ved foreningens medlemmer.
at bakke op omkring de frivilliges indsats og initiativer og distribuere foreningens aktiviteter.
at rekruttere medlemmer gennem synlighed i grænselandet og Danmark.
årligt at deltage i arrangementer såsom Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm.
FORUDSÆTNINGER HERFOR ER
at der er en bestyrelse, der afspejler den landsdækkende forening og leder Grænseforeningen Ungdoms daglige drift.
Grænseforeningens støtte og et godt samarbejde med Grænseforeningens sekretariat.
at fremme og udvide strukturer for aktiv deltagelse af foreningens medlemmer.
Med rødder i GOU (Grænseoverskridende Ungdom) blev Grænseforeningen Ungdom grundlagt i 2016 af unge fra Grænsenforeningens ungdomsprojekter jUNG zuSAMMEN, Kulturmødeambassadørerne og GF på Roskilde Festival.
Grænseforeningen Ungdom giver mig mulighed for at skabe dialoger og samarbejde på tværs af grænser, både på landkort og i sindet.
Alena StrelowI GFU holder vi de bedste fester, uanset om det er på højskoler, vores famøse sensommerfest eller til vores berømte julefrokost. Hos os er der plads til alle, for det er mangfoldigheden, der forbinder os.
Kristina Kjærgaard
For mig er foreningen et netværk med mange sydslesvigere, der kommer til Danmark for at læse. I foreningen møder man ligesindede fra grænseområdet eller med andre bindestregsidentiteter. Vi udveksler erfaringer, hjælper hinanden og knytter bånd ved vores fede arrangementer.
Rune DelfsI GFU kæmper jeg for et Danmark, der er forankret i sin egen kultur og derved kan opnå en større forståelse af andre kulturer.
Det er forudsætningen for, at vi har et stærkt demokratibærende fællesskab.
Christopher Warnke